Bliv Idrætslærer og Personlig Træner
Tag en idrætsuddannelse
Original Sports er for dig der elsker sport og bevægelse og ønsker at tage en idrætsuddannelse, samt dygtiggøre dig som formidler og arbejde med personlig udvikling.




På vores idrætsuddannelse får du internationalt anerkendte beviser på det du har lært
"Jeg har oplevet at flytte mig fysik, mentalt og personligt på trods af en fremskreden alder. Det gør, at jeg føler mig mere klar til at komme ud at undervise i div. bevægelsesformer.”
"Jeg dimitterede i 2016 og husker stadigvæk tilbage på PP som det bedste år i mit liv."
“Bare gør det! Du kommer ikke til at fortryde!!”
Et unikt fællesskab
Alle instruktørbeviser, teori og det høje faglige niveau understøttes af et unikt fællesskab.
Når du har taget en uddannelse på Paul Petersens Idrætsinstitut er du med i et fællesskab for livet. Du får en masse nye venner med samme passion og drive som dig!
SU & Tillæg
Under de 10 måneder uddannelsen på Paul Petersens Idrætsinstitut varer, modtager du SU, samt et ekstra SU-tillæg. Læs mere her.
Danmarks ældste Idrætsuddannelse
Paul Petersens Idrætsinstitut er en Idrætslærer uddannelse som blev grundlagt i 1878 af Paul Petersen, som var en af pionererne inden for kvindegymnastikken.
Med mere end 145 års erfaring, er det Danmarks ældst eksisterende institut for idræt. Indtil 1987 var uddannelsen kun for kvinder, men har siden da været for begge køn.
Formålet med idrætsuddannelsen
Det overordnede formål med Idrætsuddannelsen på Paul Petersens Idrætsinstitut er:
at give den studerende formidlingskompetence inden for en række af idrættens kernefagområder. Den studerende skal gennem praksis og refleksion over egen praksis opnå grundlæggende viden om formidling af et kropsligt og bevægelsesmæssigt fagområde, herunder basal læringsteori, basal undervisningsteori og basal kommunikationsteori. Den studerendes formidlingskompetence tager afsæt i en gennemgående dialog om og refleksion over egen praksis, og den gennemgående evaluerings- og selvevalueringspraksis skaber et stærkt fundament for personlig udvikling. Mødet med et bredt idrætsbegreb, et alsidigt udbud af teoretiske fag og det tætte og til tider intense samvær mellem de studerende giver den studerende mulighed for at udfordre og flytte grænser. Dette med henblik på at styrke den enkeltes oplevelse af handlekompetence og med henblik på at udvikle den studerendes sociale kompetencer.
Følg en studerende på en typisk dag på Original Sports
Ditte gik på Original Sports i 21/22, og i denne video følger vi hende på en typisk dag. Dagen starter ud med Functional Movement på det røde tag og derefter Bold, hvor der i denne undervisning er fokus på basket. Ditte slutter dagen af med at spille padel på DGI Byens baner.
Værd at vide!
Sådan bliver du studerende
Du kan enten vælge at ansøge via hjemmesiden, på mail eller til Infoaftener. Derefter inviteres du til en optagelsessamtale.
Efter samtalen vil du få besked om, hvorvidt du er optaget, ikke optaget eller er kommet på standby-ventelisten.
Når vi har modtaget den underskrevne studiekontrakt og har registreret indmeldelsesgebyret, sender vi dig en bekræftelse på din optagelse på Instituttet.
Hvilke fag kommer du til at have på vores idrætsuddannelse
Original Sports er for dig der elsker sport og bevægelse og ønsker at kunne formidle idrætsaktiviteter, samt igangsætte events til en bred målgruppe. På vores uddannelse med speciale i Original Sports får du undervisning i:
-
Bold
- Rytmisk bevægelse & Dans
- Livsstil & Vanecoaching
-
Spring
- Padel
-
Svømning
- Functional Movement & Personlig Træner
-
Livredning
- Løb
- Personlig Udvikling & Samarbejde
- Kommunikation & Undervisning
-
Anatomi
- Projektstyring, Iværksætteri & Branding
-
Fysiologi, Ernæring & Sundhed
- Førstehjælp & Sikkerhed
- Kulturhistorie
- Basisfriluftsliv & Vandring
Vil du med til vores næste Infoaften og høre mere?
Her har du mulighed for at møde nuværende/tidligere studerende og få et bedre indblik i uddannelsen og livet på Paul Petersens Idrætsinstitut.
Rejser & Ture
Vælger du at tage en Idrætslæreruddannelse fra Paul Petersens Idrætsinstitut vil du komme på flere forskellige rejser. Som studerende fra Original Sports har vi følgende rejser:
Friluftsliv - Sverige:
Dette er liniens første rejse, og her er fokus på, at de studerende skal lære hinanden bedre at kende og komme tættere på hinanden. Vi skaber kulturen og sætter retningen for hele gruppen på denne rejse, hvor de studerende bliver udfordret på deres evner til at samarbejde og vi kickstarter fokus på den personlige udvikling.
Athen - Grækenland:
Her kickstarter vi for alvor de studerendes udvikling som underviser, da turens omdrejningspunkt er undervisning af hinanden. Derudover skal vi dykke ned i sportens historie og OL’s oprindelse.
Camp - Danmark:
Her er der fokus på egenfærdighed indenfor fagene "Spring” og “Rytmisk Bevægelse & Dans”, og det er også på denne tur, at de studerendes danseperformance for alvor begynder at tage form.
Ski - Norge:
På denne tur fortsætter vi rejsen af den personlige udvikling, her lærer de studerende hinanden at kende på en anden måde, da elementerne er nogle helt andre oppe i sneen nordpå. Derudover kan de studerende forvente at udvide sine grænser på denne tur.
Madrid & Carboneras - Spanien:
Dette er den sidste rejse. Turen begynder i Madrid, hvor vi bl.a. besøger Santiago Bernabéu inden vi vender næsen længere sydpå til det solrige Carboneras. Under hele rejsen skal de studerende undervise en masse og bringe alle deres tillærte evner i spil i undervisningssituationer! Det er en fed tur med masser af godt vejr og god stemning, og hvor der især er et stort fokus på løb, funktionel træning, fodbold og padel.
Alle rejser er betalt via dine undervisningsrater og du skal derfor kun tænke på udgifter til mad, når du er afsted.
Kroppen som tilgang til verden
Kroppen er vores tilgang til verden og er sammen med ordene og tankerne vejen til den studerendes udvikling. Undervisningen tager udgangspunkt i, at færdigheder og dermed praktisk kunnen som udgangspunkt opøves gennem praktisk handlen. Disse læreprocesser er forankret i en kropslig og praktisk tilgang til læring, mens den teoretisk refleksive kompetence sætter de studerende i stand til at forholde sig kritisk til egen praksis.
Udvikling og kvalificering
Udviklingen og kvalificeringen af praksis finder også sted i samspillet mellem de studerende og underviseren og ikke mindst internt de studerende imellem. Undervisningen er bygget op omkring en anerkendende tilgang til de studerendes forskellige erfaringsgrundlag, og de studerende indgår i undervisningen og evalueringen af hinanden såvel i formel som i uformel forstand. I dette læringsrum udvikles den studerendes refleksive formidlingspraksis, men også den studerendes vejledningskompetence sættes i spil i forhold til at indgå i egen og medstuderendes praktiske og formidlingsmæssige udvikling.
Det er på denne måde vi som uddannelse sikrer os at vores studerende opnår en bred erfaring, selvindsigt og færdighedskunnen, som kan føre dem videre ud i erhvervslivet.
Paul Petersens Idrætsinstitut har tradition for at være nytænkende og udfordrer status quo, og det afspejler sig også i den måde vi underviser på.
Den personlige udvikling er i højsæde, og vi underviser ud fra et helhedsorienteret synspunkt, med vejledning som bærende læringsprincip.
Paul Petersens Idrætsinstitut tilbyder en Idrætsuddannelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen formidler eller konsulent i idræt, friluftsliv og sundhed.
Den kvalificerer til ansættelser indenfor en bred vifte af arbejdspladser, der beskæftiger sig med fysisk aktivitet, idræt, sport, friluftsliv, sundhed, formidling, opstart og styring af projekter, samarbejde med kolleger eller servicering af kunder.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, du betaler en månedlig rate for at gå på Paul Petersens Idrætsinstitut.
For yderligere info se “Generel info”.
En almindelig studiedag går fra 08.00-09.00 tiden til 15.00-16.00 tiden. I det tidsrum vil undervisningen være bemandet, dvs. der er altid en underviser til stede.
Ja. Du kan få op til 9.482,- som udeboende i SU. Dette inkluderer et ekstra tillæg. Det er også muligt at tage et SU-lån på op til 3.489 kr. pr. måned.
En betydelig del af dem, som kommer ind på kvote 2 på Idræt på Københavns Universitet og Idræt & Sundhed på Syddansk Universitet er uddannet fra Paul Petersens Idrætsinstitut.
Ja, du kan som udgangspunkt godt have et job ved siden af uddannelsen. Som Friluftsvejleder-studerende skal du dog have in mente, at du vil være i Sverige eller Norge i længere perioder af gangen. Et fleksibelt deltidsjob vil være at foretrække.
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage mellem 10.00 og 14.00.
Email mail@ppkbh.dk
Tlf. 3329 8025
Har du nogle spørgsmål?
Er du i tvivl om at det her er den rette uddannelsen for dig, eller har du bare lyst til at tage en snak om din fremtid så kontakte os her under.