Paul Petersens Idrætsinstitut er Danmarks ældste eksisterende Idrætsuddannelse.
Instituttet blev oprettet i 1878 af Paul Petersen, som var en af pionererne inden for kvindegymnastikken. Uddannelsen var først 3-årig, og senere i 1940´erne blev den 2-årig og fungerede sådan indtil starten af 1970’erne, hvor den pga. nedskæringer blev en 1-årig uddannelse. Paul Petersens Idrætsinstitut har et ønske om igen at forlænge uddannelsen bl.a. for at imødekomme samfundets behov for kompetente formidlere af idræt, sundhed og forebyggelse.
Uddannelsen var indtil 1987 en uddannelse alene for kvinder, men har siden været åben for begge køn.
I Paul Petersens Idrætsopfattelse var livsglæde, kraft, mod og æstetik sat i højsædet, og undervisningen omfattede Dans, Gymnastik, Leg, Svømning og Idræt. Et harmonisk og helt legeme kunne kun udvikles gennem en alsidig idrætsundervisning.
Paul Petersen var en central, men også kontroversiel skikkelse i den hidsige gymnastikdebat i slutningen af forrige århundrede. For det første fordi han kom til at stå i modsætning til de kredse, der ønskede at indføre den såkaldte svenske gymnastik knyttet til gymnastiktraditionen på landet. Han lagde vægt på det lystbetonede frem for det systematiske og det videnskabeligt baserede – eller ”tvangsgymnastikken”, som han kaldte den svenske gymnastik.
For det andet fordi han efter datidens forhold gik meget vidt med hensyn til kvinders muligheder i idrætten. Han begrænsede ikke kvinders deltagelse til, hvad man anså for at være anatomisk korrekt, men inddrog Boldspil, Svømning og idrætslige øvelser. Dét vakte megen modstand dengang. I 1930´erne, da uddannelsen var overtaget af Paul Petersens efterkommere, kom Instituttet til at stå i centrum for debat og fornyelse – denne gang ved at være med til at introducere den såkaldte Medaugymnastik.
Medaugymnastikken brød med de isolerede bevægelsesmønstre, der kendetegnede fx Niels Buhks gymnastik, og lagde vægt på en mere organisk gymnastik, hvor bevægelserne forplanter sig fra kroppens centrum i rytmiske totalbevægelser. Men det mest epokegørende ved denne gymnastik var, at der var musikledsagelse, og at den lagde vægt på et tæt samspil mellem musik og bevægelse. Denne lyst og evne til hele tiden at forpligte idrætten til at gå nye veje og til at lægge vægt på såvel det musiske, det kreative og det æstetiske som det kraftfulde, det udfordrende og det legende har altid kendetegnet uddannelsen. Måske er det derfor, at de, der har gennemgået uddannelsen, også altid har følt sig som noget særligt og videreført et enestående sammenhold.
Historien om Paul Petersens Idrætsinstitut rummer også en kvindelig personlighed. Gurli Lauritzen – bedre kendt under navnet ”Sorte”. Hun blev født i 1908 og døde i efteråret 2008. Hun var på alle måder en PP lærerinde med en stærk identitet, og hun har altid følt det som noget ganske særligt at være uddannet fra Paul Petersens Idrætsinstitut.
Hun har engang fortalt:
”Vi var opdraget til, at PP var noget af det bedste. Da vi skulle til Lyon for at lave opvisning i 1926, havde vi først en opvisning ude i idrætshuset. Der var tre hold: Et hold fra KKG, et fra KI og et fra DKG. KKG var Snoghøjorienteret, KI var Bertramorienteret og DKG var PP orienteret. Den næste dag skrev pressen som overskrift: ”God, bedre, allerbedst”. Måske fordi PP dengang som nu står for at prøve af, erfare og derudfra vælge, mangfoldighed i stedet for ensidighed og både/og i stedet for enten/eller. Det skaber interesse”.
”Sorte” havde gennem hele sit liv tilknytning til Paul Petersens Idrætsinstitut som jobformidler og som foredragsholder. Hun skabte forbindelse mellem de studerende og arbejdsmarkedet, som de skulle ud i, og hun berettede om Paul Petersens Idrætsinstitut historisk set.
Som uddannet fra Paul Petersens Idrætsinstitut underviste hun på diverse hold, og stoppede først som underviser i en alder af 90 år. Med stor indsigt i både den fagspecifikke del af de idrætsområder, hun underviste i, og med stor indsigt i den pædagogiske og menneskelige del af undervisningen, har uddannelsen trukket linier fra dengang ”Sorte” uddannede sig og underviste og helt frem til den dag i dag.
Vores værdier
Danske kvinder ved De Olympiske “mellemlege” i 1906
Dette var første gang danske kvinder deltog ved De Olympiske Lege. De danske gymnastikpiger fra Paul Petersens Idrætsinstitut vakte begejstring på åbningsdagen i 1906.
Ikke mange kender til disse “mellemlege” – de såkaldte “Intercalated Games“.
Med så meget andet, der har med OL at gøre, var politik udslagsgivende. Efter de to katastrofale lege i 1900 og 1904 kæmpede grækerne for, at OL skulle have et permanent hjem i Athen. Derfor organiserede de disse mellemlege, som skulle afvikles hvert fjerde år.
Selvom mellemlegene blev aflyst i 1910 viste legene i Athen i 1906 sig at have en vigtig funktion. De reddede simpelthen den olympiske ånd og sikrede OL’s fremtid.
877 mandlige og 7 kvindelige atleter fra 21 lande deltog. Mellemlegene i Athen 1906 grundlagde nogle vigtige elementer i OL’s historie. Legene var de første med rigtige landshold. Det hele foregik over 10 dage, og man hejste for første gang flag ved medaljeceremonien. Atleterne boede sammen i den første olympiske by, og de marcherede ind på stadion ved starten af legene ført an af en fanebærer.