Havkajakinstruktør

Processen mod beviset

Havkajakken er en af grundsøjlerne i dansk friluftsliv, og faget er et af de store fag på Friluftslinien.
Faget er bygget op som et forløb, hvor vi er på og i vandet i de måneder hvor vandet har en sikker vandtemperatur. Vi ror fra september til og med oktober. Herefter kommer kajakkerne i vinterhi, og findes frem igen i april.
Havkajakken som turredskab åbner op for mange naturoplevelser og i kajakfaget arbejder vi også med friluftshistorie, naturlære, fiskeri og hvordan disse fag kan flettes ind og gøre dig til en mere helstøbt turleder.
Faget afsluttes med et turlederforløb, og til sidst en egenfærd i mindre grupper, hvor I arbejder med at planlægge og afvikle en tur på egen hånd.

IMG_1873

Hvad lærer du 

I løbet af kajakforløbet bliver du en dygtigere kajakroer samtidig med at du lærer at formidle din viden og kundskaber videre til andre.

Der arbejdes med emnerne teknik, sikkerhed, tur, udstyr og formidling.
Du kan forvente 18 hele dage i kajakken, samt timer med teoretisk undervisning.

Hvordan kan du bruge det 

Du bliver uddannet havkajakinstruktør, med certificeringer gennem IPP systemet og efter DGI’s normer. Du bliver rustet til at kunne varetage undervisning i kajakteknik, samt at kunne tage grupper med på tur. En spændende arbejdsplads på vandet venter dig - måske som guide eller instruktør i Københavns Havn, eller på ture langs de danske kyster med forskellige elever og kursister.

Insta