Header image

Tidligere studerende

Læs hvad tidligere studerende fra Paul Petersens Idrætsinstitut laver den dag idag, og hvad de har brugt deres uddannelse til. Klik på et navn for at læse mere.

Janne Mortensen

MentalMotion

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg er selvstændig og driver virksomheden mental motion - som er en konsulentvirksomhed, hvor vi arbejder med mentaltræning og sportspsykologi for atleter, klubber, landshold, organisationer, kommuner og erhverv.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

At forberede mig til mit arbejde indenfor idrætsverdenen.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Paul Petersens var grunden til at jeg kom ind på universitetet og at jeg klarede mig så godt som jeg gjorde på uni. Idræt på KU var vand ved siden af Paul Petersens - på den praktiske del. Jeg var så godt rustet, at jeg havde masser af overskud på min bachelor del. Desuden har Paul Petersens lært mig at arbejde målrettet og dedikeret. Uddannelsen satte mig i sårbare situationer, hvor jeg var nødsaget til at kæmpe hårdt for at opnå de ønskede resultater - den ballast har jeg stadig med mig hver dag som selvstændig. Paul Petersens gav mig mod på udfordringer, til at turde kaste mig ud på dybt vand (bogstavelig talt - for delen hvor var jeg bange til udspringseksamen - jeg græd jo som pisket) men jeg gjorde det - og jeg klarede det. I hvert fald anden gang ;)

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

De vigtigste jeg tog med mig, var de venskaber Paul Petersens har givet mig. Det er venner for livet. Min bedste ven (og i dag far til mit barn) mødte jeg på Paul Petersens. Og derudover fik jeg to meget nære venner. Vi gennemgik en transformation sammen det år, som var unik, og som jeg aldrig kommer til at opleve på samme måde igen. Mit Paul Petersens år var et af de vigtigste år i mit liv.