Paul Petersens Idrætsinstitut

Tidligere studerende

Læs hvad tidligere studerende fra Paul Petersens Idrætsinstitut laver den dag idag, og hvad de har brugt deres uddannelse til.

Udover nogle fantastiske oplevelser og venskaber som jeg stadig har her 10 år efter, så var det min personlige udvikling og især værktøjet til at kunne arbejde og aktivere andre mennesker.

Kevin Rubiano

Fitness world

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg arbejder i Fitnessworld som markedschef i Danmark og landschef i Polen. Min jobbeskrivelse består af 2 hovedpunkter: At være i sync med hvad den brede målgruppe Fitnessworld gerne vil have, samt finde en balance i at kunne nurse de nicher der også er i fitnessverdenen. At skabe en medlemsoplevelse for den enkelte. Træne, coache og udvikle centerledere i vores Fitnessworld. Udvikle Fitnessworld generelt, herunder åbning af nye centre, tiltag, tilbud i centrene og tilpasse os tiden og trenden i centrene.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

Først og fremmest var det for at prikke til en interesse om idræt og sport jeg gik og følte mig glad omkring. Jeg gik lige før Paul Petersens på en idrætshøjskole, hvor man så småt fik snust til nogle af de praktiske ting og meget lidt af det teoretiske. Jeg blev nødt til at finde noget som hang i tråd med det og det kan jeg med ro og glæde sige, at Paul Petersens havde. Og så var der den anden del af det, det personlige. Jeg har altid troet på, at gennem idræt og bevægelse brydes grænser hurtigere. At kunne kombinere egen lyst omkring idræt, med at få en uddannelse som idrætslærer, hvor du i fremtiden kunne få andre med. Børn og unge i mit tilfælde. Det hang meget i tråd med det jeg gerne ville lave og finde noget som gjorde mig glad i arbejde.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Jeg vil dele det op i to ting, men starte med at sige ja til at Paul Petersens havde en betydning; 1. Personlig udvikling: Jeg har altid gået op i at udvikle mig selv og spørge ind til hvorfor tingene bliver gjort og sagt som de gør. Og de grænser som man netop rykker gennem idræt og bevægelse her på Paul Petersens, tydeliggør sin måde at kunne aktivere mennesker på, og som har betydet meget for mig – hvordan jeg motiverer mig selv. 2. Fagligt: Fitnessworld og fitnessbranchen generelt går selvfølgelig op i fagligheden og hvad du har med dig af ting i baggagen.

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

Udover nogle fantastiske oplevelser og venskaber som jeg stadig har her 10 år efter, så var det min personlige udvikling og især værktøjet til at kunne arbejde og aktivere andre mennesker.

Vi gennemgik en transformation sammen det år, som var unik, og som jeg aldrig kommer til at opleve på samme måde igen.

Janne Mortensen

Mentalmotion

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg er selvstændig og driver virksomheden mental motion – som er en konsulentvirksomhed, hvor vi arbejder med mentaltræning og sportspsykologi for atleter, klubber, landshold, organisationer, kommuner og erhverv.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

At forberede mig til mit arbejde indenfor idrætsverdenen.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Paul Petersens var grunden til at jeg kom ind på universitetet og at jeg klarede mig så godt som jeg gjorde på uni. Idræt på KU var vand ved siden af Paul Petersens – på den praktiske del. Jeg var så godt rustet, at jeg havde masser af overskud på min bachelor del. Desuden har Paul Petersens lært mig at arbejde målrettet og dedikeret. Uddannelsen satte mig i sårbare situationer, hvor jeg var nødsaget til at kæmpe hårdt for at opnå de ønskede resultater – den ballast har jeg stadig med mig hver dag som selvstændig. Paul Petersens gav mig mod på udfordringer, til at turde kaste mig ud på dybt vand (bogstavelig talt – for delen hvor var jeg bange til udspringseksamen – jeg græd jo som pisket) men jeg gjorde det – og jeg klarede det. I hvert fald anden gang 😉

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

De vigtigste jeg tog med mig, var de venskaber Paul Petersens har givet mig. Det er venner for livet. Min bedste ven (og i dag far til mit barn) mødte jeg på Paul Petersens. Og derudover fik jeg to meget nære venner. Vi gennemgik en transformation sammen det år, som var unik, og som jeg aldrig kommer til at opleve på samme måde igen. Mit Paul Petersens år var et af de vigtigste år i mit liv.

Ud over en masse fantastiske bekendtskaber og venner, fik jeg en ordentlig røvfuld undervisnings erfaring og en bedre evne til at lære fra mig, så jeg føler mig fagligt klædt på til mit nye liv som træner og vejleder.

Martin Møller Palmberg

Selvstændig

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg er startet selvstændigt som personlig træner og arbejder ved siden af som Bootcamp instruktør.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

Jeg ønskede en større idrætsfaglig viden og undervisnings erfaring.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Paul Petersen gav mig en masse af de redskaber jeg havde behov for, for at kunne starte som personlig træner, så ja det kan man godt sige.

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

Ud over en masse fantastiske bekendtskaber og venner, fik jeg en ordentlig røvfuld undervisnings erfaring og en bedre evne til at lære fra mig, så jeg føler mig fagligt klædt på til mit nye liv som træner og vejleder.

Paul Petersens nærede under min studietid, lysten til at planlægge og gennemføre projekter og derfor sidder jeg i dag og arbejder fuld tid med dette.

Anders Riis

DGI Storkøbenhavn

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg sidder til daglig som projektmedarbejder ved DGI Storkøbenhavn i afdelingen for projekt og udvikling. Jeg arbejder i inklusionsteamet, hvor mit fokusområde er gadeidrætten i København.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

Jeg var meget i tvivl om min fremtid, da jeg ikke ønskede at bruge min læreruddannelse på folkeskoler og gymnasier, så jeg søgte derfor afklaring under min tid på Paul Petersens. Yderligere fandt jeg stor interesse i at videreuddanne mig inden for det idrætsfaglige felt, samt opnå kompetencer der kunne bruges som underviser på f.eks. efterskoler eller højskoler. Men det viste sig at jeg fandt et helt andet felt at interessere mig for, nemlig event- og projektstyring.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Jeg oprettede under min tid på Paul Petersens en forening basseret på lysten til at skabe events og projekter med idræt som omdrejningspunkt, hvilket gjorde at jeg fik et større kendskab til DGI da de fungerede som samarbejdspartner i startup processen og som jeg efterfølgende har haft meget kontakt med. Paul Petersens nærede under min studietid, lysten til at planlægge og gennemføre projekter og derfor sidder jeg i dag og arbejder fuld tid med dette.

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

De muligheder der ligger i fællesskabets diversitet, samt muligheden for at inspirere og se andre lykkedes

 Jeg lærte af mit år på PP, at det at skabe idrætsglæde som underviser handler om, at ens elever får følelsen af at være tilstrækkelige og gode nok.

Josephine Stig Christensen

Christianshavns Døttreskole

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg er skolelærer på Christianshavns Døttreskole, en lille privatskole i hjertet af København. Til dagligt er jeg klasselærer og dansklærer i en 1 klasse. Samtidig underviser jeg i idræt fra 1 til 4 klasse, har svømning i 3 klasse, er legepatrulje koordinator samt idræts og bevægelses ansvarlig på skolen.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

Mit valg om at starte på PP bundede i, at jeg ønskede at afprøve nogle grænser og udvikle mig personligt og fagligt. Jeg søgte nogle værktøjer som kunne gøre mit arbejde som underviser endnu bedre så jeg kunne udvikle mine elever bedst muligt gennem bevægelse, leg og idræt, både socialt og fagligt.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Uden PP havde jeg ikke fået mit job og står hvor jeg gør nu. Efter 2 år på Zahlelærer seminar, valgte jeg at tage en pause, for at udvide min lærerprofil i den retning jeg brændte for, nemlig idræt. Derfor startede jeg på PP, som var kendt for, at uddanne utrolig kompetente idrætsundervisere. Planen var at komme tilbage på Zahle, men lige inden PP sluttede faldt jeg over en jobannonce fra CD skole, som søgte en fuldtids idrætslærer der kunne ændre skolens idrætsprofil radikalt. Jeg tog chancen og søgte jobbet og skrev jeg var studerende på PP. Jeg blev kaldt til samtale og blevet bedt om at fortælle, hvad jeg mente jeg kunne tilbyde skolen og hvordan jeg havde tænkt mig at ændre skolens dårlige udvikling og få bragt bevægelse og idrætsglæde tilbage på skemaet, hvilket fik mig til at reflektere over mit år på PP. Jeg begyndte og rode i min værktøjskasse som jeg havde fået fyldt op med gode værktøjer fra mit år på PP og fandt frem til de værktøjer, som jeg kunne bruge i mit arbejde med at få opbygget en idrætsglæde på en skole, der havde mistet lysten til at være i bevægelse.

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

De værktøjer PP har givet mig, som har haft den største effekt på min udvikling hen imod at blive idrætslærer og som jeg dagligt gør brug af i mit arbejde er: Relation mellem underviser og elev, Trygge rammer, Motivation, Lyst, Klare mål med undervisningen, Kend din målgruppe – og vigtigst af alt HUSK at favne folks forskelligheder. Jeg lærte af mit år på PP, at det at skabe idrætsglæde som underviser handler om, at ens elever får følelsen af at være tilstrækkelige og gode nok. Hvilket var den følelse PP gav mig med på min vej – følelsen af at jeg er god nok som jeg er. Følelsen af at høre til og følelsen af at være del af et fælleskab, hvor der er plads til egen idrætslige udfoldelser individuelle mål og hvor forskellighed ikke er en forhindring men en mulighed.

Paul Petersen har udviddet mine horisonter og givet mig en masse værktøjer som jeg mener er værd at lære fra sig.

Trine Wagner Jacobsen

Outdoor Concept

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Outdoor træner for Outdoor Concept i Århus & Outdoor træner og funktionel træner i Ry sundhedshus

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

Formålet var at få et attraktivt cv når jeg skulle søge ind til politiet. ”Idræt, idræt, idræt!” sagde politimanden til mig, da jeg spurgte hvilke kvaliteter de satte pris på ved ansøgere. Så det gjorde jeg. Nu har jeg så bare en hel masse andre ambitioner som jeg gerne vil have udlevet, såsom at gøre outdoor træning endnu større, og undervise i terrænløb og styrketræning i skov og natur.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Det havde en stor betydning! Det er såmænd det der står aller øverst på mit cv. Mit år på Paul Petersens Idrætsinstitut sparkede mig i en hel ny retning, og har givet mig muligheden for at arbejde med de to ting jeg bruger det meste af min tid på nemlig: Natur & motion og så ovenikøbet kombinere dem. Jeg har fået lov til at lære en hel masse, og så selv give de redskaber videre til mine hold. Jeg bruger en hel del af de små alternative metoder og måder at træne på som jeg lærte af mine undervisere dengang jeg gik på PP.

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

Paul Petersen har udviddet mine horisonter og givet mig en masse værktøjer som jeg mener er værd at lære fra sig – da det gør idrætten lidt sjovere og mere alternativt. Jeg har en drøm om at praktisere udendørstræning om det så bliver et levestykke eller på hobbyplan, ved jeg endnu ikke. Derudover har jeg selvfølgelig fået venner for livet, som deler den samme store passion for sport og motion – venner jeg aldrig vil være foruden.

PP har for mig, åbnet en masse muligheder både inden for studie, men bestemt også på arbejdsmarkedet.

Kion Braun Funk

Kirkebjerg Skole

Læs mere

Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Fuldtidsansat som Skolepædagog på Kirkebjerg Skole i Vanløse.

Hvad var dit formål med at tage uddannelsen som Idrætsfaglærer på Paul Petersens Idrætsinstitut?

Mit primære formål, var at bruge uddannelsen som springbræt til at komme ind på fysioterapeut uddannelsen, men kunne godt tænke mig, at komme ud og prøve kræfter som underviser, inden jeg forsætter med at studere. PP har for mig, åbnet en masse muligheder både inden for studie, men bestemt også på arbejdsmarkedet.

Var Paul Petersens Idrætsinstitut en primær grund til at du fik dette job? Hvis ikke, havde Paul Petersens så en mindre betydning?

Min uddannelse fra Paul Petersens Idrætsinstitut, har bestemt haft en betydning. Jeg er ufaglært i min stilling, så mine kompetencer som underviser i idræt og bevægelse var noget der gjorde mig attraktiv ift. den stilling jeg fik tilbudt. Til daglig bruger jeg idræt og bevægelse utrolig meget i min undervisning.

Hvad var det vigtigste du tog med dig fra Paul Petersens Idrætsinstitut?

Det er helt klart min personlige udvikling og især alle de kompetencer og værktøjer jeg har fået, til at arbejde med andre mennesker.

Klar til at ansøge?

Ring hvis du har spørgsmål

tlf. 33 29 80 25