Header image

Advisory Boarded giver retning

Carl Emmanuel Larsen

Administrerende Direktør ved Paul Petersens Idrætsinstitut

Medlem af Ledelsesgruppen

Uddannelse

  • Adjunkt, cand. mag Historie og Idræt – Københavns Universitet, Universität Bern, Schweiz og University of Cambridge, Sydney
  • Idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut

Underviser i:

Erfaring

Emmanuel har tidligere været ansat ved Roskilde Katedralskole, hvor han udover at være gymnasielærer i Historie og Idræt arbejdede som PR-formand for den samlede lærergruppe. Endvidere har han været ansat i Folketinget, Lærerstandens Brandforsikring, Jette Frölich Design, Københavns Universitet og i Kulturafdelingen – Den Sorte Diamant. Indenfor idrættens og sportens verden har Emmanuel, ud over at være fodboldtræner, tidligere undervist på Paul Petersens Idrætsinstitut og Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium. I Københavns Kommune har han været ansat på projektet PlusKidz, hvor han arbejdede med overvægtige børn. Han har for Københavns Boldspil-Union arbejdet med forskning indenfor medlemsudviklingen. Derudover har han været leder og arrangør af et af Danmarks største motionsløb, I Nattens Løb, der i en årrække fandt sted i Københavns centrum.


Kenneth Wexiø

Underviser

Tema

Uddannelse

  • Uddannet kok fra Copenhagen Chef School

Underviser i:

Erfaring

Kenneth har 20 års erfaring inden for restaurationsbranchen, herunder 8 års erfaring med EM og WM for kokke (Bocuse Dór).
 Han har været ansat hos Evasolo A/S i 8 år med hovedansvar for gourmetakademiet. 
I dag er Kenneth ansat hos Københavns Madhus, hvor han arbejder med omlægning til økologi inden for sociale institutioner.


Malene Meincke

Ledelseskonsulent

Medlem af Advisory Board

Uddannelse

  • Cand. Mag, Lektor i Dansk og Idræt
  • ICF certificeret coach og mentorcoach.

Erfaring

14 års erfaring som gymnasielærer ved henholdsvis Roskilde Katedralskole, Frederiksborg Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium. Malene driver en selvstændig virksomhed med speciale i kommunikation, coaching og læring. Hun har træner og instruktørerfaring i fodbold og beachvolley og har tidligere været mental coach for beachvolleylandsholdet. Malene er medstifter af Copenhagen Beachvolley og initiativtager til Københavns første indendørs beachvolleyarena, og så har hun været bestyrelsesmedlem i Dansk Volleyballforbund.


Jacob Tøjner

Medlem af advisory board

Erfaring

Jacob Tøjner er specialistadvokat og sparringspartner for talrige erhvervsdrivende og iværksættere. Herudover er Jacob aktiv Ekspert Blogger for Martin Thorborg på www.Amino.dk og han afholder ofte kurser og foredrag for b.la. iværksættere. Jacob har rådgivet virksomheder inden for mange forskellige brancher: Fra Film og Teater til Finansielle Institutioner og Kirker og Kirkelige samfund. Derfor besidder Jacob evner til gavn for bred advokatrådgivning, heriblandt effektiv og dygtig kontraktforhandling.


Gert Mejdal Jacobsen

Økonomi og Vicedirektør

Medlem af advisory board

Erfaring

Gert er uddannet indenfor revision og er HD fra CBS. Idag er han selvstændig, og driver Contar GMJ Consult. Gert har en lang karriere bag sig inden for revision hvor han i mange virksomheder, i tæt dialog med virksomhedens ledelse, bruges som den daglige sparringspartner/rådgiver indenfor økonomistyring, regnskab og skatterådgivning mv. Igennem sin tid har han beskæftiget sig med virksomheder indenfor mange brancher og størrelser og har derfor en særdeles bred erhvervserfaring.


Valdemar Kludt

Medlem af advisory board

Erfaring

Valdemar Kludt var i 1998 med til at stifte Choker, Danmarks største skateboardkæde. Efter 8 år i henholdsvis Aalborg, Kolding og Blokhus valgte Valdemar at sælge sin andel i firmaet og rejse til Australien og New Zealand. Efter hjemkomst arbejdede Valdemar 4 år som selvstændig inden for tøj og event – branchen inden han i 2010 blev en del af det kreative fælleskab Le Fix, der i dag tæller et verdensomspændende tøjmærke, 2 butikker og et galleri i København.


Tue Hækkerup

Medlem af advisory board

Erfaring

Tue Hækkerup er officer og arbejder med strategisk styring af forsvarets uddannelser. Tue har blandt andet været ansvarlig for forsvarets akkrediteringsprojekt af dets officersuddannelser samt ændret disse uddannelsers styrelsessystem. Tue har militær ledelseserfaring fra tjeneste i ind- og udland på alle niveauer. Som lærer og holdofficer på Hærens Officersskole har han erfaringer med udvikling af fremtidens officerer. Som uddanner i hæren kendes han for at opnå resultater af høj kvalitet med stor omstillingsparathed.


Thomas Brink Rasmussen

Medlem af advisory board

Erfaring

Thomas har beskæftiget sig med virksomheder, der har haft en ambition om at løfte sig til next level. Opgaverne har omfattet planlægning, eksekvering og vækst. Senest har Thomas været ansat som Økonomidirektør i DGI-byen, hvor det på 5. år er lykkedes at gå fra betalingsstandsning og massive underskud, til at generere positive resultater og etablere en solid egenkapital på et trecifret millionbeløb. Thomas er uddannet fra CBS, hvorfra han har en HD i Regnskabsvæsen og Økonomistyring.


Allan Kragh Thaysen

Medlem af advisory board

Erfaring

Allan har siden 2010 været ansat som Økonomidirektør i Gjensidige Forsikring og har haft en række ledende positioner og bestyrelsesposter i koncernen siden ansættelsen tilbage i 2005. Han har haft en central rolle i koncernens internationale vækststrategi i forbindelse med indgåelse af strategiske samarbejdsaftaler og virksomhedsopkøb i Danmark, Sverige og i de baltiske lande. Allan har tidligere været ansat i Deloitte, er uddannet cand.merc.aud. og HD(R) fra CBS og han modtog i 2011 anerkendelse som udvalgt i Berlingske Business Talent 100.